Nyt lovforslag om ændring af rekonstruktionsreglerne

Den 3. juli 2020 foreslog Konkursrådet en række ændringer af de nuværende rekonstruktionsregler. Regeringen har den 21. oktober 2020 fremsat et lovforslag på baggrund af Konkursrådets anbefalinger. Formålet med ændringerne er at styrke virksomhedernes levevej, således at der kan rettes op på de økonomiske vanskeligheder fremfor at blive erklæret konkurs. Ændringerne er motiveret af COVID-19-pandemiens indvirkning på danske virksomheder. Dog rækker ændringerne videre end de forslag Konkursrådet fremsatte. De væsentligste aspekter af lovforslaget vil blive gennemgået i dette nyhedsbrev.


Udvidelse af 4-ugersmødet i forbindelse med fremsættelse af rekonstruktionsplan

Ifølge de nuværende regler er virksomheden sammen med rekonstruktøren forpligtet til senest 4 uger efter indledningen af rekonstruktionen, at fremsætte en rekonstruktionsplan.


Med lovforslaget vil regeringen forsøge at lempe denne regel vedrørende udsættelse om drøftelse af rekonstruktionsplan, således at det såkaldte 4-ugers møde kan udsættes yderligere 4 uger uden nærmere begrundelse på rekonstruktørens begæring.


Begæringen om udsættelse skal dog drøftes på 4-ugersmødet med kreditorerne, for at undgå at adgangen ikke bliver brugt unødigt. Rekonstruktøren kan af skifteretten påkræve en redegørelse for baggrunden for begæringen, hvorefter kreditorerne har mulighed for at modsætte sig udsættelsen i overensstemmelse med de gældende regler.


Ikke obligatorisk beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand


Regeringen foreslår i lovforslaget, i overensstemmelse med Konkursrådets anbefaling, en ordning hvorledes det er op til rekonstruktionens parter at vurdere hvorvidt der skal beskikkes en regnskabskyndig tillidsmand eller ej. Efter de nugældende regler gælder en obligatorisk udpegelse af en regnskabskyndig tillidsmand i forbindelse med indledningen af en rekonstruktionsbehandling.


Forslaget er motiveret ud fra et hensyn om, at der ikke pålægges unødig likviditet, som kan anvendes bedre i driften af en virksomhed. Ligesom den indenretlige rekonstruktion gøres mindre omkostningstung, hvilket derved anses for værende mere attraktiv for blandt andet mindre virksomheder.


Konkursrådet anerkender den vigtige tillidsskabende funktion, som den regnskabskyndige tillidsmand udfører. Derfor vil det være muligt for skyldneren at beslutte hvorvidt der skal beskikkes en regnskabskyndig tillidsmand, helt frem til planmødet. Rekonstruktøren og kreditorerne kan dog først på planmødet – eller på et senere tidspunkt – anmode skifteretten om beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand.


Der afsiges ikke automatisk konkursdekret ved fejlslagen rekonstruktion


Under de nuværende regler er proceduren udformet således, at en virksomhed automatisk tages under konkursbehandling, såfremt en påbegyndt rekonstruktion ikke gennemføres.


Efter lovforslaget og ifølge Konkursrådets forslag, skal disse regler ændres, idet det afskrækker virksomhederne fra at indlede en rekonstruktionsbehandling. Der skal dermed ikke automatisk afsiges konkursdekret, når en rekonstruktionsbehandling ophører, inden der er vedtaget en rekonstruktionsplan, dvs. efter udløbet af den foreslåede 4-8 ugers regel.


Konkursrådets forslag suppleres endvidere med en regel om, at såfremt der foreligger en forudgående rekontruktionsbehandling hvilken kort tid forinden er ophørt uden vedtagelse af en rekonstruktionsplan, er skifteretten pålagt at afvise en begæring om rekonstruktionsbehandling.


”Fast track-procedure” og pligt til at give politiet meddelelse ved virksomhedsoverdragelser


I forbindelse med virksomhedsoverdragelser har Konkursrådet foreslået, at der udformes en ”fast track-procedure”, hvilken indebærer, at virksomhedsoverdragelser kan foretages med rekonstruktørens samtykke kombineret med kreditorernes tilslutning. Dette skal vurderes ud fra, om det skønnes at være hensigtsmæssigt i forhold til bevarelsen af værdien af virksomheden.


Udover en ”fast track-procedure”, foreslås der indført en pligt for rekonstruktøren til at give politiet meddelelse om oplysninger, der giver grundlag for en politimæssig efterforskning mod skyldneren eller andre. Dette svarer til de allerede gældende forpligtelser som påhviler kuratorer.


Lønmodtagernes Garantifonds dækningspligt indtræder allerede ved indledningen af en rekonstruktion


Ifølge de gældende regler indtræder Lønmodtagernes Garantifonds betalingsforpligtelse til medarbejderne først, når der er afsagt konkursdekret. Dette betyder at der ved en rekonstruktion kan være lønrestancer, som ikke bliver betalt før der enten er afsagt konkursdekret, eller før der gennemføres en tvangsakkord. Der kan derfor i nogle tilfælde, gå op til et helt år fra rekonstruktionens indledning og til at sådanne restancer bliver betalt. I forbindelse med virksomhedsoverdragelser som følge af et rekonstruktionsforslag, hæfter erhververen af en virksomhed for virksomhedens forpligtelser over for de ansatte indtil indledningen af rekonstruktionen. Modsat gælder såfremt overdragelsen var sket fra et konkursbo. I dette tilfælde hæfter erhververen for virksomhedens forpligtelser efter konkursdekretet, hvor Lønmodtagernes Garantifond hæfter for de forpligtelser, der ligger forud for konkursdekretets afsigelse.


Efter det fremsatte lovforslag, anbefales det, at Lønmodtagernes Garantifond fremover skal stå for dækning af lønkrav allerede fra rekonstruktionsbehandlingens indledning. Dette betyder også at en erhververs retsstilling ved overdragelsen fra en virksomhed i en rekonstruktion sidestilles med en erhververs retstilling ved overdragelsen fra et konkursbo. Forslaget indebærer derfor, at erhververen alene indtræder i lønkrav efter konkursens eller rekontruktionens indledning, mens Lønmodtagernes Garantifond dækker medarbejdernes løn frem til konkursens eller rekonstruktionens indledning. Denne dækning gælder dog alene for lønmodtagere opsagt eller fritstillet før eller under rekonstruktionsbehandlingen.


I tilfælde af fortsat beskæftigede lønmodtagere, er arbejdsgiveren forpligtet til at betale lønnen. Der gælder dog stadigvæk samme regel som i dag, om at krav på indtil tre måneders løn, som forfalder under rekonstruktionsbehandlingen, dækkes af Lønmodtagernes Garantifond.

Frysning af virksomhedspant


Konkursrådet fastslår, at frysning af virksomhedspant ikke indtræder som en ufravigelig retsvirkning af rekonstruktionen. Derfor foreslår Konkursrådet, at det skal være op til virksomheden og virksomhedspanthaveren at beslutte, hvorvidt virksomhedspantet skal fryse. Dette vil betyde, at der kan ske løbende udskillelse af aktiver fra pantet uden virksomhedspanthaverens samtykke, ligesom at der løbende kan indføres yderligere aktiver i virksomhedspantet.


Regeringen har dog ikke fulgt Konkursrådets forslag om frysning af virksomhedspant. Dette er begrundet ud fra et synspunkt om at Justitsministeriet arbejder på en eventuel ændring af reglerne inden for virksomhedspantsområdet.

Udvalgte nyheder
Arkiv
Sorter efter tags

© 2019 Brinkmann Kronborg Henriksen Advokatpartnerselskab

  • LinkedIn - Black Circle