BKH Law udvider partnerkredsen – og med nye kompetencer

BKH Law P/S udvider den 1. april 2020 med endnu en partner, når advokat Lars Berg Dueholm kommer til og styrker firmaets profil inden for konkurser og rekonstruktioner.

Advokat Lars Berg Dueholm har med mere end 15 års erfaring med behandling af konkursboer og hjælp til nødlidende virksomheder en faglig profil, som komplementerer BKH Laws eksisterende advokater, hvor M&A, corporate finance og fast ejendom, tillige med førelse af retssager, hidtil har været kernekompetencerne. Advokat og partner Søren Brinkmann fortæller i anledning af udvidelsen:

BKH Law er med tilføjelsen af Lars Berg Dueholm til partnerkredsen endnu bedre rustet til at yde den allerbedste rådgivning til eksisterende og kommende klienter, da vi nu også kan yde rådgivning inden for retsområderne konkurs og rekonstruktion på allerhøjeste niveau. Og med de seneste udviklinger i verdensøkonomien kan man jo desværre ikke udelukke, at advokatbranchen nu går ind i en tid, hvor vi i stigende omfang vil se behov for netop de kompetencer, som vi her får tilført.”

Lars Berg Dueholm:

”Det er en stor glæde for mig at kunne fortælle, jeg den 1. april starter hos BKH Law som advokat og partner. BKH Law er et ungt og dynamisk erhvervskontor med fokus på bl.a. corporate finance, M&A, fast ejendom og retssager - og nu insolvensret, som jeg ser rigtigt meget frem til at blive en del af.”

BKH Law vil med tilgangen af advokat Lars Berg Dueholm have 4 partnere og i alt 10 advokater og –fuldmægtige.

Om BKH LAW:

BKH Law er et dansk advokatfirma, der er etableret af advokater med erfaring fra Danmarks og verdens største advokatvirksomheder. Vi har høje faglige standarder, kommerciel erfaring og internationale netværk, som vi anvender til at levere kompromisløse samt effektive løsninger til vores klienter.

Med vores tværfaglige brancheteams ser vi verden fra vores klienters øjne, og vores medarbejderes praktiske og internationale erfaringer eliminerer kommunikationsbrister på tværs af kultur,

hverv og fag. Vi er tættere på vores klienter.

Om Lars Berg Dueholm:

Lars Berg Dueholm er specialist inden for insolvensret, rekonstruktion samt civile retssager. Han har gennem en årrække varetaget bobehandlingen af en række markante konkursboer inden for såvel ejendomsbranchen som produktionsvirksomheder. I den forbindelse har Lars Berg Dueholm opnået at blive Certificeret Insolvensadvokat.

Lars Berg Dueholm har møderet for landsret og har ført en række betydningsfulde retssager – herunder særligt angående omstødelses- og erstatningskrav.

Lars Berg Dueholm har tidligere været medlem af Københavns Borgerrepræsentation, herunder mange årigt medlem af Teknik- og Miljøudvalget, hvorfor han også har en stor viden om kommunalpolitiske emner - ikke mindst angående byudvikling og kommune- og lokalplaner. Siden 2018 har Lars Berg Dueholm siddet i bestyrelsen for HOFOR udpeget af Københavns Kommune.

Udvalgte nyheder
Arkiv
Sorter efter tags

© 2019 Brinkmann Kronborg Henriksen Advokatpartnerselskab

  • LinkedIn - Black Circle