VIL DU VÆRE MED? BRINKMANN KRONBORG HENRIKSEN SØGER EN 3. ÅRS ADVOKATFULDMÆGTIG / 1. ÅRS ADVOKAT TI

Vi søger en engageret og dygtig 3. års advokatfuldmægtig eller 1. års advokat med interesse inden for corporate & commercial og M&A.

OMRÅDER DU VIL BLIVE BESKÆGTIGET MED

Du vil blive en del af vores corporate & commercial team, der beskæftiger sig med opgaver primært indenfor selskabsret, kommercielle kontrakter samt køb og salg af virksomheder.

Som advokatfuldmægtig/advokat hos os vil du blive en integreret del af et stærkt juridisk team, ligesom du får mulighed for at arbejde selvstændigt og følge sagerne fra start til slut.

HVAD VI FORVENTER AF DIG

Du skal have mod på faglige udfordringer, forretningsudvikling og direkte klientkontrakt. Du skal kunne bevare overblikket og motivationen i en travl og udfordrende hverdag. Vi forventer, at du kan arbejde struktureret og effektivt, samt at du er kvalitetsbevidst og har sans for detaljen.

Det er vigtigt, at du formår at kombinere din faglighed med en kommerciel forståelse, og kan tænke løsningsorienteret og pragmatisk. En positiv og udadvendt holdning, smil og godt humør samt et personligt engagement i virksomheden er desuden vigtige kvalifikationer for os.

Vi ser gerne, at du har erfaring med selskabsret, og/eller køb og salg af virksomheder fra advokatbranchen eller det private. Det er herudover en forudsætning, at du har stærke sproglige kvalifikationer, og behersker engelsk både skriftligt og mundtligt, da vi har mange internationale klienter.

HVAD VI TILBYDER

Vi tilbyder - ud over et højt fagligt niveau – en social arbejdsplads i et dynamisk og positivt arbejdsmiljø, hvor der hersker en uformel atmosfære. Vi udvælger og værdsætter medarbejdere, der i kraft af deres personlige egenskaber, drive og indsats skiller sig ud fra mængden. Hos os har vi alle det til fælles at ville gøre en forskel både i forhold til klienten, og i forhold til den løbende udvikling af firmaet.

Brinkmann Kronborg Henriksen er et ungt erhvervsorienteret advokatfirma med kontor i hjertet af København. Brinkmann Kronborg Henriksen er etableret af advokater med erfaring fra Danmarks og verdens største advokatfirmaer. Vi har høje faglige standarder, kommerciel erfaring og er medlem af et af verdens største advokatnetværk.

ER DU EN AF DEM, VI SØGER?

Opfylder du ovennævnte krav, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Send din ansøgning vedlagt CV, eksamenskarakterer samt evt. anbefaling til HR-partner Jesper Kronborg på jk@bkhlaw.dk mærket "Ansøgning advokatfuldmægtig/advokat".

Tiltrædelse snarest muligt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jesper Kronborg på tlf. 20 49 44 79.

Ansøgningsfrist er den 05. november 2018.

Udvalgte nyheder
Arkiv
Sorter efter tags

© 2019 Brinkmann Kronborg Henriksen Advokatpartnerselskab

  • LinkedIn - Black Circle